14/02-16 07:47

Ehlers assisterer i sejr på sløj danskerdag i NHLEhlers assisterer i sejr på sløj danskerdag i NHL

Nikolaj Ehlers stod for assisten til Winnipeg Jets' føringsmål, da holdet sejrede efter straffeslag i Edmonton

Trods tre danske assister i fire kampe i NHL var det kun Nikolaj Ehlers, som kunne juble over en sejr.

I anden periode af udekampen mod Edmonton Oilers assisterede den danske angriber ved Blake Wheelers mål til 1-0.

Hjemmeholdet fik udlignet i sidste periode, men Winnipeg og Ehlers snuppede sejren efter overtid og straffeslagskonkurrence.

Det blev den eneste danske sejr i rundens NHL-kampe.

Både Frans Nielsen og Jannik Hansen kom på pointtavlen med hver en assist for henholdsvis New York Islanders og Vancouver Canucks, men begge mandskaber led alligevel klare nederlag.

Islanders blev dukket med 3-6 af Carolina Hurricanes, mens Vancouver Canucks blev slået med 5-2 i det rent canadiske opgør mod Toronto Maple Leafs.

Selv om Vancouver kom foran 1-0, blev holdet gennem hele kampen presset hårdt af et velspillende Toronto-hold, der vandt skudstatistikken så klart som 38-19.

Normalt farlige Mikkel Bødker fik 20 minutters istid for Arizona Coyotes, som blev slået med 4-1 af San Jose Sharks. Bødker lavede ingen point og havde end ikke et skud på mål efter en tam indsats.

/ritzau/

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress