Af Ritzau - 21/06-16 15:33; Opdateret: 22/06-16 13:53

IOC sparker russisk dopingbold retur til atletikforbundIOC sparker russisk dopingbold retur til atletikforbund

Russiske atletikudøvere skal godkendes at IAAF, og IOC kræver tjek af alle kenyanske og russiske OL-atleter.

storybild

Præsidenten for Den Internationale Olympiske Komité (IOC), Thomas Bach, afviser at russiske atleter kan stille op under enten et neutralt flag eller et OL-flag i Rio. (Billede: Reuters/Denis Balibouse)

Præsidenten for Den Olympiske Komité (IOC), Thomas Bach, valgte tirsdag at sparke en efterhånden stor og betændt dopingbold tilbage til Det Internationale Atletikforbund (IAAF).

Samtidig slog præsidenten fast, at IOC ikke har meget tillid til antidopingenhederne i Kenya og Rusland, hvorfor alle atleter i alle sportsgrene fra begge nationer skal vurderes og godkendes individuelt af de internationale specialforbund for at få adgang til OL i Rio.

Ruslands atletikudøvere har været udelukket fra alle internationale atletikkonkurrencer siden november 2015, hvor en rapport fra Det Internationale Antidopingagentur (Wada) afslørede omfattende og statsstøttet doping i russisk atletik.

Siden har Rusland forsøgt at rette op på sit image og efterleve Wadas krav til dopingbekæmpelse - uden held.

Fredag slog IAAF fast, at suspenderingen af Det Russiske Atletikforbund vil blive opretholdt, hvorfor OL-deltagelse er udelukket, medmindre man som enkeltstående atlet får en dispensation.

Og en sådan skal altså komme fra atletikforbundet selv. IOC giver ingen dispensationer, og Thomas Bach slår fast, at atletikudøvere fra Rusland ikke får lov at stille op under hverken neutralt flag eller OL-flaget, som nogle havde spekuleret i.

Enten bliver en udøver godkendt af IAAF eller Den Internationale Sportsdomstol (CAS), fordi han eller hun kan bevise sin renhed, og så konkurrerer udøveren under russisk flag, ellers får udøveren ikke lov til at deltage i legene i Brasilien.

Og IOC går et skridt videre i kampen mod doping.

Den Olympiske Komité ser med stor skepsis på det arbejde, der foregår i antidopingenhederne i både Rusland og Kenya, hvorfor alle atleter i alle sportsgrene fra begge nationer skal vurderes og godkendes individuelt af deres nationale forbund.

Eller kommer de ikke i konkurrence i Rio. Det slog Bach fast på et pressemøde tirsdag i schweiziske Lausanne.

Sagen er langt fra ovre med Bachs udmelding.

Russiske atletikudøvere vil nemlig appellere Det Internationale Atletikforbunds (IAAF) beslutning fra sidste uge til CAS. Det har Alexander Zhukov, der er præsident for Ruslands Olympiske Komité, meddelt.

/ritzau/Reuters

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress