29/01-16 08:44

Kreativ kraft i rockbandet Jefferson Airplane er dødKreativ kraft i rockbandet Jefferson Airplane er død

Paul Kantner var den kreative kraft i Jefferson Airplane, som blev et synonym for psykedelisk rock.

Paul Kantner, som var med til at danne rockgruppen Jefferson Airplane, er død i en alder af 74 år. Han blev ramt af et hjerteanfald tidligere på ugen og døde torsdag af organsvigt, skriver flere aviser i hans hjemby, San Francisco.

Jefferson Airplane blev dannet i 1965 og var i begyndelsen inspireret af folkemusik og blues, men bandet blev senere et synonym for psykedelisk rock.

Gruppens medlemmer blev løbende skiftet ud, men guitaristen Kantner var med hele vejen frem til opløsningen i 1972.

Kantner blev anset for at være den kreative kraft i Jefferson Airplane, mens sangerne Grace Slick, som Kantner fik en datter med, og Marty Balin kom at udgøre gruppens ansigt udadtil.

Blandt gruppens mest kendte og stildannende sange er "Somebody to Love" og "White Rabbit". Sangene er fra gruppens andet album, "Surrealistic Pillow", fra februar 1967, som blev en kæmpemæssig succes.

Gruppens koncerter på festivalerne i Monterey 1967 og på Woodstock i 1969 er blevet legendariske.

Kantner, som udover at være guitarist og sanger, var sangskriver, lagde ikke skjul på, at han i 1960'erne tog for sig af de stoffer, som fulgte med den psykedeliske strømning indenfor rockmusikken.

Efter opløsningen af Jefferson Airplane var Kantner og Slick i 1974 med til at danne en ny gruppe, Jefferson Starship, hvis stil var mere mainstream, og som nåede et bredere publikum. Denne gruppe blev dog upopulær blandt de gamle fans.

Kantner, der efterlader sig to sønner og en datter, forlod gruppen i 1984, men vendte tilbage til den i 1992 og fortsatte med at spille i den frem til sin død.

Jefferson Airplane blev i 1996 optaget i Rock and Roll Hall of Fame.

/ritzau/Reuters

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress