11/02-16 20:21

Rusland: Alle skal forhandle for at undgå ny verdenskrigRusland: Alle skal forhandle for at undgå ny verdenskrig

Syrien kan udvikle sig til en verdenskrig, som ikke kan vindes - specielt ikke i Mellemøsten, siger Medvedev.

storybild

Med Ruslands massive luftbombardementer i Syrien vil nogle lande sige, at netop russerne er fredens fjende nummer et i det krigshærgede land.

Ruslands premierminister ser - ikke overraskende - anderledes på konflikten. Han advarer mod en ny verdenskrig.

- Alle amerikanere og arabiske partnere må tænke sig godt om: Ønsker de en vedvarende krig?

- Alle parter må sidde med ved forhandlingsbordet i stedet for at lade en ny verdenskrig bryde ud, siger Dmitrij Medvedev til den tyske avis Handelsblatt.

Sådan en krig kan ikke vindes, lyder analysen fra premierministeren, "specielt ikke i den arabiske verden, hvor alle bekæmper hinanden".

USA og Rusland må lægge pres på alle, så man kan sikre en våbenhvileaftale, lyder det fra Medvedev.

Udenrigsministrene for de to lande mødes torsdag i München, hvor russerne har præsenteret et udkast til en våbenhvileaftale.

Ifølge den russiske udenrigsminister, Sergej Lavrov, er der tale om et udkast med meget "konkrete tiltag".

Mens Rusland støtter præsident Bashar al-Assads syriske styre, er USA involveret i Syrien på den anden side af konflikten som støtte af moderate oprørere.

Islamisk Stat er fælles fjende af de to stormagter, som begge bekæmper den ekstremistiske gruppe.

/ritzau/Reuters

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress