14/03-16 22:17; Opdateret: 14/03-16 22:28

Avis: Konflikt ulmer mellem DBU og landsholdsspillereAvis: Konflikt ulmer mellem DBU og landsholdsspillere

Ifølge Ekstra Bladet er Dansk Boldspil-Union (DBU) og landsholdsspillerne uenige om halvanden million kroner.

storybild

VM-kvalifikation i Parken: Danmark - Malta. (Billede: Polfoto/Dresling Jens)

En ny konflikt kan være under opsejling mellem Dansk Boldspil-Union (DBU) og de danske landsholdsspillere i fodbold.

Landsholdsspillerne har angiveligt ikke modtaget halvanden million kroner, som de mener at have til gode for de kommercielle rettigheder, skriver Ekstra Bladet.

LÆS OGSÅ: Ståle Solbakken vil hente The Double igen med FCK

Det er penge, der skal gives, fordi landsholdsspillerne stiller op for DBU i forbindelse med sponsorarrangementer og lignende.

DBU skal ifølge Ekstra Bladet betale omkring fire millioner kroner til den såkaldte landsholdspulje, hvor spillerne får andele udbetalt i forhold til, hvor mange kampe de spiller på årsbasis.

Den udbetaling finder under normale omstændigheder sted ved årsskiftet, men det er tilsyneladende ikke sket i år.

Ifølge avisens oplysninger har Spillerforeningen på vegne af landsholdsspillerne modtaget omkring 2,5 million kroner.

LÆS OGSÅ: FCK budgetterer med Europa League og overskud i år

LÆS OGSÅ: Passive DBU mister talenter som Emre Mor til udlandet

DBU's kommunikationschef, Jakob Høyer, ønsker ikke at kommentere sagen.

- Jeg kan ikke genkende det billede, I tegner. I øvrigt ønsker jeg ikke at kommentere, hvad der måtte være af løbende drøftelser mellem DBU og Spillerforeningen, siger Jakob Høyer til Ekstra Bladet.

LÆS OGSÅ: Tomasson om assistentjob for Danmark: Jeg er krævende

Spillerforeningens direktør, Mads Øland, er lige så kortfattet over for avisen.

- Jeg har ingen kommentarer til dine oplysninger, siger Mads Øland.

LÆS OGSÅ: Jon Dahl om assistentrolle: Det er et drømmejob

LÆS OGSÅ: DBU investerer millionbeløb i udvikling

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress