Af Ritzau - 01/12-16 22:21

FN's generalsekretær undskylder koleraepidemi i HaitiFN's generalsekretær undskylder koleraepidemi i Haiti

- Vi beklager meget dybt, den rolle, som vi spillede, siger FN's generalsekretær.

FN's generalsekretær, Ban Ki-moon, undskyldte torsdag for første gang for den rolle som FN spillede, da verdensorganisationens fredsbevarende soldater med blå hjelme udløste en dødelig koleraepidemi i det fattige og tilbagestående Haiti.

- På FN's vegne ønsker jeg klart og tydeligt at undskylde til Haitis befolkning, sagde Ban Ki-moon tre gange - på kreolsk, på fransk og på engelsk.

- Vi gjorde simpelt hen ikke nok med hensyn til koleraudbruddet og dets udbredelse i Haiti, siger han og tilføjer:

- Vi beklager meget dybt, den rolle, som vi spillede.

Over 9.300 mennesker døde under koleraepidemien, som blev udløst af fredsbevarende soldater fra Nepal ifølge FN's undersøgelser. Over 8000 er blevet smittet.

Haiti var fri for kolera, men efter det voldsomme jordskælv i januar 2010 blev sygdommen spredt i Haiti via landets største flod. Den blev forurenet af kloakvand fra en FN-lejr med fredsbevarende soldater fra Nepal.

FN ville i en årrække ikke vedkende sig skylden for koleraepidemien. Og man reagerede på sagsanlæg fra ofre ved at påberåbe sig diplomatisk immunitet.

Men FN er i den senere tid slået ind på en meget mere imødekommende linje. En FN-talsmand siger, at en hel ny serie af muligheder og nye betydningsfulde FN-handlinger bliver præsenteret for offentligheden.

Haiti er et af de fattigste lande på den vestlige halvkugle. Kun 24 procent af dets indbyggere har adgang til et toilet. Kloakvand bliver sjældent renset, og rent drikkevand er svært at få fat på for mange. Store hjælpeprogrammer er sat i gang.

Men eksperter siger, at kolera ikke havde været dokumenteret i Haiti i næsten 100 år før skælvet, og at sygdomme nu vil fortsætte med at dræbe og inficeret haitianere, så længe de mangler rent vand og sanitet.

/ritzau/Reuters

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress