Af Ritzau - 05/07-16 09:04

Enzymvirksomheden Chr. Hansen fortsætter fremgangEnzymvirksomheden Chr. Hansen fortsætter fremgang

Chr. Hansen Holding, der laver enzymer til flere industrier, gik som ventet frem i årets ni første måneder.

Chr. Hansen Holding, der laver enzymer til eksempelvis fødevare- og farveindustrien, fortsatte sin fremgang i sit regnskabsårs tredje kvartal. Det viser selskabets regnskab, der er offentliggjort tirsdag.

Enzymproducenten, der kører med forskudt regnskabsår, omsatte i de første ni måneder, der sluttede med maj, for 693,1 millioner euro, en stigning på 11 procent.

Samme vej gik det for resultatet, der steg med 18 procent til 127,9 millioner euro.

- Chr. Hansen fortsatte sin vækst i tredje kvartal, og Food Cultures & Enzymes og Natural Colors udviste kraftig organisk omsætningsvækst. Både Food Cultures & Enzymes og Natural Colors opnåede også opmuntrende rentabilitetsforbedringer.

- Væksten i Health & Nutrition var beskeden, eftersom animal health-forretningen blev negativt påvirket af de ekstraordinært lave råvarepriser på mælk og kød, noterer administrerende direktør Cees de Jong sig om virksomhedens forretningsområder.

Mens omsætningen og resultaterne steg for Chr. Hansen Holding kunne det ikke leve op til aktiemarkedets forventninger.

Alm. Brand Markets fortæller til Ritzau Finans, at man anser regnskabet som til den bløde side.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress