29/01-16 14:05

Krohn-Dehli og Wass skal kæmpe om plads i pokalfinaleKrohn-Dehli og Wass skal kæmpe om plads i pokalfinale

Sevilla og Celta Vigo trak hinanden, da der fredag var lodtrækning til semifinalerne i Copa del Rey.

De to danske landsholdsspillere Michael Krohn-Dehli og Daniel Wass skal duellere om en plads i den spanske pokalfinale.

Det står klart efter fredagens lodtrækning i Copa del Rey, hvor Sevilla og Celta Vigo blev parret med hinanden. I den anden semifinale står de forsvarende pokalmestre fra FC Barcelona over for Valencia.

Daniel Wass og Celta Vigo overraskede tidligere på ugen i kvartfinalen mod favoritterne fra Atlético Madrid, der måtte se sig slået 3-2 på hjemmebane. Det første opgør var endt 0-0.

Michael Krohn-Dehlis Sevilla havde det en del nemmere mod Mirandes fra den næstbedste spanske fodboldrække. Sevilla vandt samlet 5-0.

Semifinalerne afvikles over to opgør. Allerede den 3. februar står holdene over for hinanden første gang, mens der er returkampe en uge senere.

/ritzau/

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress