19/01-16 11:23

Endnu en tennisfavorit falder i Australian OpenEndnu en tennisfavorit falder i Australian Open

Den andenseedede rumæner Simona Halep måtte forlade Australian Open allerede i første runde.

Favoritterne falder en efter en i tennisturneringen Australian Open.

Tirsdag måtte den andenseedede rumænske kvinde Simona Halep pakke sin taske efter nederlag til kvalifikationsspilleren Shuai Zhang fra Kina.

Kineseren vandt i to sæt med 6-4 og 6-3.

Det var første gang i 14 grand slam-turneringer, at kineseren vinder sin kamp i første runde.

24-årige Simona Halep, der er nummer to på verdensranglisten, kom til Melbourne med problemer med hælen samt en forkølelse, og hun forlod Margaret Court Arena i tårer.

Tidligere tirsdag røg også ottendeseedede Venus Williams ud allerede i første runde. Og mandag havde Caroline Wozniacki lidt samme skæbne.

Shuai Zheng skal i anden runde møde den franske kvinde Alizé Cornet, som virker formstærk. Hun vandt optaktsturneringen Hobart International for nylig, og i første runde mod Bojana Jovanovski afgav hun kun et eneste parti.

/ritzau/

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress