22/01-16 04:41

Venstrefløjspartier i Norden går sammen om asylopsangVenstrefløjspartier i Norden går sammen om asylopsang

Enhedslisten er medunderskriver på manifest, hvor regeringer i Norden opfordres til at arbejde mere sammen.

Regeringerne i Norden bør samarbejde mere om at løse udfordringen med de mange asylansøgere, der kommer til landene.

Sådan lyder opfordringen fra en række nordiske venstrefløjspartier fra Finland, Norge, Island, Sverige og Danmark i et såkaldt manifest i flere aviser fredag.

I Danmark er Enhedslisten medunderskriver på annoncen, der vil have landene til at stoppe med at kæmpe om at have den skrappeste asylpolitik.

- Nu indskrænkes en af de vigtigste landvindinger i det nordiske samarbejde: bevægelsesfriheden og pasfriheden mellem vores lande. Bristen i samarbejdet mellem vores lande forværres af, at højrepopulistiske partier sidder i nordiske regeringer, lyder det fra de fem partier i manifestet, der blandt andet bringes i Information og Dagens Nyheter.

- Venstrepartierne i de fem nordiske lande ønsker, at Norden i stedet samarbejder for at svare på flygtningesituationen og redde den nordiske pasunion, hedder det videre.

Partierne opfordrer eksempelvis til at indføre fælles minimumniveauer for, hvordan landene modtager flygtninge, for dermed at stoppe "kapløbet mod bunden" i form af asylstramninger i de forskellige lande.

SF har ikke skrevet under på erklæringen, selv om partiet ellers indgår som fast del af det mangeårige samarbejde mellem venstrefløjspartierne i det såkaldte Nordic Green Left Alliance (NGLA), og partiet har også været med i hele processen omkring den fælles erklæring.

Men i sidste uge meddelte SF til det svenske Vänsterpartiet, der har taget initiativ til erklæringen, at partiet ikke ville skrive under alligevel.

SF's næstformand Signe Munk deltog på vegne af partiet. Ifølge hende ønskede SF, at erklæringen skulle lægge mere vægt på det overnationale samarbejde i EU som en løsning på flygtningesituationen.

Et ønske, partiet tilsyneladende ikke kunne komme igennem med, og derfor valgte det at melde pas.

/ritzau/

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress