04/02-16 17:26

Rusland frygter, at Tyrkiet går ind i SyrienRusland frygter, at Tyrkiet går ind i Syrien

Russisk talsmand: Moskva har "tungtvejende grunde" til at mistænke Tyrkiet for at planlægge intervention.

En talsmand for Ruslands forsvarsministerium siger ifølge Reuters, at Moskva har tungtvejende grunde til at mistænke Tyrkiet for at planlægge en militær intervention i Syrien, hvor russiske kampfly bombarderer oprørere og jihadister.

- Det russiske forsvarsministerium har registreret et stigende antal tegn på, at Tyrkiets militær i det skjulte forbereder aktiv indgriben på Syriens territorium, siger talsmanden, Igor Konasjenkov.

Det russiske ministerium kritiserer samtidig Tyrkiet for ikke at have givet Rusland tilladelse til at foretage observationsflyvninger over tyrkisk territorium. Moskva siger, at tyrkerne har afvist at samarbejde på dette område, fordi landet vil skjule "illegale militært aktiviteter nær grænsen til Syrien."

Forholdet mellem Rusland og Tyrkiet er yderst spændt, efter at det tyrkiske luftvåben i november skød et russisk kampfly ned i den tyrkisk-syriske grænseregion.

Situationen i Syrien er blevet forværret, efter at fredsforhandlinger i Genève er blevet udsat.

- Det syriske regime eskalerede kampene, mens der skulle forhandles om fred i Genève, hvilket førte til en udsættelse af fredsbestræbelserne, siger Tysklands udenrigsminister, Frank-Walter Steinmeier.

Steinmeier siger dog, at han stadig ser "et glimt af håb".

De syriske regeringsstyrker har med støtte fra en bølge af russiske luftangreb vundet terræn nær landets andenstørste by, Aleppo.

Mindst 21 civile, deriblandt tre børn, blev dræbt torsdag af russiske luftangreb mod oprørskontrollerede områder i storbyen, siger overvågningsgruppen Syriens Observatorium for Menneskerettigheder.

Tirsdag opfordrede den amerikanske udenrigsminister, John Kerry, Rusland til at indstille sine luftangreb i Syrien, nu hvor fredsforhandlingerne om det krigshærgede land er begyndt.

Det russiske luftvåben sige, at det har ramt "875 terroristmål" i Syrien i denne måned.

Tirsdag opfordrede den amerikanske udenrigsminister, John Kerry, Rusland til at indstille dets luftangreb i Syrien af hensyn til fredsforhandlingerne.

FN-mæglere siger, at der er pause i fredsprocessen indtil 25. februar.

/ritzau/Reuters

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress