Af Ritzau - 29/08-16 12:25

Barcelona tæt på spansk landsholdsangriberBarcelona tæt på spansk landsholdsangriber

Paco Alcácer er angiveligt på nippet til at underskrive en femårig kontrakt med FC Barcelona.

FC Barcelona er tæt på at hente angriberen Paco Alcácer i Valencia.

Mandag ankom han ifølge Reuters til Barcelona for at gennemgå en lægeundersøgelse, efter han dagen forinden var blevet udeladt af Valencias trup til kampen mod Eibar.

Ifølge den Barcelona-baserede sportsavis Mundo Deportivo underskriver Paco Alcácer en fem år lang kontrakt og bliver præsenteret i Barcelona, når Spanien har spillet VM-kvalifikationskamp mod Liechtenstein.

Paco Alcácer har scoret 25 mål i 51 kampe i Primera Division for Valencia. I kvalifikationen til sommerens EM blev han Spaniens topscorer, men kom ikke med til slutrunden.

Han er tiltænkt en rolle som afløser i Barcelonas skræmmende frontkæde, som tæller Neymar, Messi og Luis Suárez. De tre scorede 131 mål tilsammen i den seneste sæson.

Går handlen igennem, bliver Paco Alcácer den fjerde spiller til at skifte fra Valencia til FC Barcelona i løbet af de seneste fire år.

Den forestående salgspris angives til 30 millioner euro.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress