Af Ritzau - 11/06-16 09:58

Landdistrikter: Kommuner er ikke i mål med at rive huse nedLanddistrikter: Kommuner er ikke i mål med at rive huse ned

Regeringen skærer i puljen til nedrivning af huse i provinsen trods kritik, om det vil skade udviklingen.

Taget er hullet, malingen skaller af væggene og skimmelsvampen har gjort sit indtog på fundamentet.

De danske yderområder er overstrøet med ubeboelige huse, og derfor kan kommunerne søge en såkaldt nedrivningspulje. Men den pulje bliver nu beskåret, så kun halvt så mange kommuner kan søge om støtte til at jævne husene med jorden.

Det bekymrer formand for Landdistrikternes Fællesråd, Steffen Damsgaard. Han mener bestemt ikke, at kommunerne er i mål, når det kommer til at gøre kål på de huse, der ikke er egnet til menneskebolig.

- Vi er ikke i mål endnu. Puljen er stadig nødvendig for at fjerne de boliglig, der står rundt omkring i landsbyerne, for de skræmmer potentielle tilflyttere væk, siger han.

Indtil nu har 70 kommuner haft mulighed for at søge en pulje på 200 millioner kroner, men det tal bliver nu næsten halveret. Regeringen beskærer således puljen, så kun 45 kommuner kan søge midler i en pulje på knapt 55 millioner kroner.

Et af argumenterne for at nedskæringen af puljen er, at den ikke er blevet udnyttet til fulde af kommunerne.

Steffen Damsgaard anerkender, at behovet måske er blevet mindre i nogle kommuner i takt med, at de har fået revet de mest elendige huse ned.

Men han er ikke i tvivl om, at beslutningen sætter nogle kommuner, der døjer meget med forladte huse og landejendomme, under pres.

- En nedrivningspulje udvikler ikke landsbyen i sig selv, men nedrivningerne fjerner nogle hæmsko. Det giver plads til en ny udvikling og en byfornyelse i landsbyerne.

- Der hvor der tidligere har været et faldefærdigt hus, kan der komme en grøn oase, og det kant trække tilflyttere til landsbyerne, siger han.

Ifølge planen skal det være muligt for de 45 kommuner at søge puljen til og med 2020.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress