Af Ritzau - 24/10-16 21:00

FCM vender 0-1 til sejr mod kriseramte EsbjergFCM vender 0-1 til sejr mod kriseramte Esbjerg

FC Midtjylland tog mandag aften tre point i Esbjerg. FCM afgjorde opgøret på to gode minutter i anden halvleg.

Esbjerg havde mandag aften besøg af FC Midtjylland i Alka Superligaen i et underholdende opgør, hvor udeholdet stak afsted med alle tre point og en 3-1-sejr foran 4473 tilskuere på Blue Water Arena.

Dermed kom FC Midtjylland op på 26 point for 14 kampe ligesom Brøndby på andenpladsen. Esbjerg ligger alene på sidstepladsen med otte point.

Hjemmeholdet kom ellers godt ud til kampen og tilspillede sig i de første minutter adskillige store muligheder.

I det 23. minut sparkede Awer Mabil, der er udlejet til Esbjerg fra netop FC Midtjylland, bolden direkte i kassen efter et frispark på kanten af feltet.

Tre minutter senere faldt kampens anden scoring, da Jonas Borring kunne bringe balancen tilbage i regnskabet og udligne til 1-1 efter et godt indlæg af Rilwan Hassan.

Efter pausen tog FC Midtjylland for alvor teten og en periode på to gode minutter efter en times spil afgjorde reelt kampen til midtjydernes fordel.

Først kunne anfører Jakob Poulsen bringe FC Midtjylland på 2-1 med en følt indersideafslutning i det lange hjørne fra kanten af feltet.

To minutter senere var det Mikkel Duelunds tur til at komme på scoringstavlen.

Midtbanespilleren udnyttede et godt forarbejde af Rilwan Hassan, og med hjælp fra Esbjerg-målmand Jeppe Højbjerg kunne han let score gæsternes tredje mål.

Resten af kampen var under fuld kontrol af FC Midtjylland, der ikke gav noget væk til de kriseramte vestjyder.

Esbjerg har stadig ikke vundet i ligaen siden sjette spillerunde, hvor OB blev slået.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress