Af Ritzau - 25/09-16 11:54

Hamburger SV fyrer Labbadia efter skidt sæsonstartHamburger SV fyrer Labbadia efter skidt sæsonstart

Fem ligakampe med blot et point koster nu Bruno Labbadia jobbet som cheftræner i fodboldklubben Hamburger SV.

Bundesligaklubben Hamburger SV fyrede søndag cheftræner Bruno Labbadia efter en dårlig sæsonstart uden sejr i fem kampe.

Senest endte det lørdag med et 0-1-nederlag på hjemmebane til Bayern München, og det blev for meget for ledelsen i fodboldklubben.

Kun i sæsonpremieren mod Ingolstadt blev det til point, da HSV spillede 1-1 på hjemmebane.

Siden er det blevet til fire HSV-nederlag i træk til Bayer Leverkusen, RB Leipzig, Freiburg samt Bayern München.

Også Labbadias assistenttrænere Eddy Sözer og Bernhard Trares er fyret med øjeblikkelig virkning.

Labbadia blev ansat som HSV-træner i foråret 2015 i sin anden trænerperiode i klubben, som han samme forår reddede fra at rykke ud af Bundesligaen.

I 2016 blev det til en placering som nummer ti i ligaen.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress