Af Ritzau - 11/11-16 18:28; Opdateret: 11/11-16 19:14

Obama vil berolige store EU-lande ved møde i BerlinObama vil berolige store EU-lande ved møde i Berlin

Obama vil berolige allierede efter chokvalget i USA. Den afgående leder vil også mødes med Kinas leder.

Præsident Barack Obama vil mødes med forbundskansler Angela Merkel, den britiske premierminister, Theresa May og Frankrigs præsident, François Hollande, på et besøg i Berlin på en kommende rundrejse.

Her håber han at berolige sine allierede efter chokvalget i USA, oplyser Det Hvide Hus.

Den afgående amerikanske leder skal også mødes med Kinas præsident, Xi Jinping, på sidelinjerne af et topmøde i Lima i Peru for landene i Stillehavsregionen.

Meddelelsen kommer fra Obamas toprådgiver Ben Rhodes.

- Vi venter, at præsidentvalget vil være den største prioritet, uanset hvor vi tager hen, siger Rhodes.

Det Hvide Hus ønsker at fastslå, at tidligere administrationer i Washington - uanset om det var republikanske elle demokratiske - har holdt fast ved alliancer i Europa, Japan og Sydkorea.

- I Athen - demokratiets fødested - vil Obama holde en tale med historisk betydning, hedder det.

Hollande havde tidligere fredag en telefonsamtale med Trump, hvor det blev understreget fra begges side, at amerikanske og europæiske holdninger til en klimaaftale må klargøres.

Det samme gælder også de amerikanske og europæiske holdninger til krigen mod terrorisme og til krigen i Syrien.

Den britiske premierminister, Theresa May, talte i telefon med Trump torsdag - dagen før Hollande.

Både hun og Trump understregede, at de vil bygge videre på det "særlige forhold", der består mellem Storbritannien og USA. Trump inviterede Theresa May på et besøg hos ham så hurtigt som muligt, oplyste den britiske premierministers kontor.

May blev udnævnt til premierminister, kort efter at Storbritannien ved en folkeafstemning i juni stemte for en udtræden af EU.

/ritzau/AFP

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress