Af Ritzau - 01/12-16 22:01

Sjælden udesejr sender Esbjerg væk fra sidstepladsenSjælden udesejr sender Esbjerg væk fra sidstepladsen

Esbjerg slog OB med 1-0 i en vital bundkamp og stryger med sæsonens første udesejr forbi fynboerne i tabellen.

Der var torsdag aften dømt bundbrag i Alka Superligaen, da OB hjemme på tog imod Esbjerg i en kamp, der sluttede med en vestjysk 1-0-sejr efter en straffesparksscoring af Jesper Jørgensen.

Det er Esbjergs første sejr på fremmed græs i denne sæson, og esbjergenserne overlader nu sidstepladsen i tabellen til Viborg.

Kampens vigtighed medførte stor nervøsitet på begge mandskaber, men Esbjerg endte alligevel med at trække det længste strå på trods af flere gode OB-muligheder i især de første 45 minutter.

Rasmus Festersen var således tæt på at komme på måltavlen i en dårligt spillet første halvleg. Fra kanten af feltet sendte han et følt skud afsted mod Esbjerg-målet, men bolden tog overliggeren og gik i spil igen.

Kort før pausen fik Festersen atter muligheden for at bringe OB foran, men angriberen sendte fra en fri position midt i feltet et indlæg fra Rasmus Jönsson et godt stykke forbi vestjydernes mål.

Fem minutter efter pausen faldt så kampens eneste scoring. Esbjergs Robin Söder blev nedlagt i feltet af Jeppe Tverskov, og dommeren pegede straks på straffesparkspletten, hvorfra Jesper Jørgensen sikkert kunne score til 1-0.

Resten af kampen foregik mere eller mindre på Esbjergs banehalvdel, hvor OB jagtede udligningen. Gæsternes defensiv anført af en storspillende Jonas Jensen i målet stod dog godt imod og afværgede alt.

De tre point sender Esbjerg op på tredjesidstepladsen, mens Viborg og OB indtager de to nederste pladser.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress