Af Ritzau - 14/09-16 16:09

Minister garanterer: Jeg vil sikre rent drikkevandMinister garanterer: Jeg vil sikre rent drikkevand

Hans Christian Schmidt er klar til at rulle nye vandhaneregler tilbage, hvis det er det skal til, siger han.

Der bliver ikke gået på kompromis med kvaliteten af det danske drikkevand.

Det fastslår transport- og bygningsminister Hans Christian Schmidt (V) under et samråd i Folketingets miljø- og fødevareudvalg, hvor han skal redegøre for et sæt nye regler for godkendelse af vandhaner.

Reglerne er blevet kritiseret for at indebære en risiko for, at sundhedsskadelige stoffer forurener drikkevandet.

Men hvis det er konsekvensen, så er ministeren klar til helt at skrotte den nye bekendtgørelse, fastslår han.

- Det bliver ikke med mig at vi behøver lave noget her. Så kan vi bare tage den tidligere GDV-ordning, siger han.

GDV står for Godkendt til Drikkevand. Det er betegnelsen for de hidtidige regler. Ministeren understreger gentagne gange, at det var den tidligere SR-regering, der foreslog at lave reglerne om.

- Det er sådan set ikke mig, der har fundet på det her. Til gengæld er det mig, der skal have bøvlet med det.

Han inviterer partierne bag de nye regler - Venstre, Konservative, DF, Socialdemokraterne og Radikale - til forhandlinger om, hvad der nu skal ske.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress