Af Ritzau - 07/11-16 01:29

Skrinlagt FBI-undersøgelse beroliger markeder i hele verdenSkrinlagt FBI-undersøgelse beroliger markeder i hele verden

Gode nyheder for Hillary Clinton er tilsyneladende også gode nyheder investorer i store dele af verden.

Nyheden om at det amerikanske forbundspoliti, FBI, ikke finder grund til at rejse tiltale mod Demokraternes præsidentkandidat, Hillary Clinton, har tilsyneladende beroliget investorer flere steder i verden.

Således stiger de såkaldte futures på S&P-indekset med 1,2 procent forud for mandagens aktiehandel på Wall Street.

Hvis mandagen ender i plus, kan det blive første gang i ni handelsdage, at indekset slutter med pil opad, hvilket er den længste nedtur i 35 år.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Det tætte kapløb i den amerikanske valgkamp har givet investorer fugtige håndflader i store dele af verden.

Blandt andet på grund af republikaneren Donald Trumps tilgang til udenrigspolitik, internationale handelsaftaler og asylpolitik.

Investorer ser generelt Hillary Clinton som det sikre og mere forudsigelige valg.

Også andre steder i verden har nyheden givet fornyet tro på fremtiden.

MSCI's indeks over markeder i Asien og stillehavsområdet fraregnet Japan steg med 0,2 procent, mens de australske aktier hoppede med 0,7 procent.

I Japan stiger det toneangivende Nikkei-indeks med 1,3 procent mandag.

FBI's direktør, James Comey, sagde søndag, at forbundspolitiet stadig ikke finder nogen grund til at rejse tiltale mod Hillary Clinton.

Demokraten blev undersøgt, fordi hun blandt i sin tid som udenrigsminister brugte en privat e-mail-server i embedet.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress