Af Ritzau - 09/11-16 01:07; Opdateret: 09/11-16 02:42

Skud nær amerikansk valglokale dræber én og sårer treSkud nær amerikansk valglokale dræber én og sårer tre

Et skyderi nær et valglokale i det sydlige Californien lukker flere skoler. Gerningsmanden er på fri fod.

En person er blevet dræbt og tre andre såret under et skyderi nær et valglokale i byen Azusa 40 kilometer nordøst for Los Angeles tirsdag.

Skyderiet fandt sted omkring klokken 14 lokal tid og fik myndighederne til at lukke valgstedet midlertidigt, ligesom at en tilstødende park og flere skoler blev lukket ned.

Det oplyser politiet ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Ifølge den lokale politidirektør er mindst én "tungt bevæbnet" mand stadig på fri fod. Det rapporterer Los Angeles Times.

En talsmand for politidirektøren oplyser til Reuters, at der ikke umiddelbart er tegn på, at skyderiet har forbindelse til det amerikanske præsidentvalg, der finder sted i USA tirsdag.

Politiet opfordrer dog på Twitter vælgere til at undgå området og afgive deres stemme et andet sted i nærheden.

De nærmere detaljer omkring selve skudepisoden er endnu uklare.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress