Af Ritzau - 25/11-16 11:21; Opdateret: 25/11-16 12:24

Storcenter er åbnet igen efter bilbrandStorcenter er åbnet igen efter bilbrand

Fisketorvet i København er fredag ved middagstid genåbnet efter en stor evakuering af indkøbscentret.

Fredag formiddag omkring klokken 11 blev handlende på Fisketorvet i København evakueret fra indkøbscentret.

Årsagen var en brand i en bil i parkeringskælderen under storcentret.

Omkring klokken 12 er Fisketorvet og P-kælderen imidlertid åbnet igen.

Det oplyser Københavns Politi på Twitter.

Kort tid efter evakueringen blev branden slukket med en pulverslukker. Men på grund af kraftig røgudvikling kunne Fisketorvet ikke umiddelbart lade kunderne vende tilbage til centrets forretninger.

Branden opstod på Black Friday, som er en stor handelsdag, hvor mange handlende jagter gode tilbud.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress