22/01-16 06:16

Bombe dræber ni personer under egyptisk politiaktionBombe dræber ni personer under egyptisk politiaktion

Seks politibetjente er blevet dræbt under aktion mod skjulested for militante islamister.

storybild

(Billede: Nariman El-mofty)

Ni personer er omkommet ved en eksplosion i en boligblok i Egyptens hovedstad, Kairo. Blandt de omkomne er seks politifolk, der var del af en aktionsstyrke, som eftersøgte militante oprørere.

En bombe eksploderede, da politiet slog til mod en lejlighed i en forstad til Kairo, siger kilder i den egyptiske sikkerhedstjeneste ifølge nyhedsbureauet AFP. Angiveligt blev lejligheden benyttet som skjulested for islamistiske oprørere.

LÆS OGSÅ: Skolebørn og ambulancer bliver undtaget svensk id-kontrol

Det egyptiske indenrigsministerium oplyser i en skriftlig erklæring, at eksplosionen skete i forbindelse med, at sikkerhedsstyrker forsøgte at demontere en sprængladning, der var placeret i lejlighedskomplekset.

- Politiet havde informationer om, at en gruppe medlemmer af Det Muslimske Broderskab forberedte voldelige aktioner de kommende dage med brug af sprængstoffer og hjemmelavede bomber, oplyser ministeriet.

LÆS OGSÅ: Belgisk politi har anholdt terrormistænkt

Ti personer kom til skade, da bomben gik af, oplyser kilderne.

Militante islamister har optrappet angreb på egyptiske soldater og politi, efter at militæret i 2013 fjernede præsident Mohamed Mursi fra Det Muslimske Broderskab efter store folkelige protester mod Mursis styre. Civile er også blevet dræbt.

Sent onsdag angreb bevæbnede mænd en kontrolpost i den nordlige del af Sinai-halvøen og dræbte fem politifolk. En gruppe, der sympatiserer med Islamisk Stat, har påtaget sig skylden for angrebet.

Mandag ventes der store demonstrationer i Kairo i forbindelse med, at det er fem år siden, at massedemonstrationer mod Egyptens tidligere præsident Hosni Mubarak begyndte i Kairo.

Den nuværende præsident, tidligere hærchef Abdel Fattah al-Sisi, har advaret befolkningen om at tage del i nogen former for demonstrationer på femårsdagen.

/ritzau/AFP

LÆS OGSÅ: Tunnellen mod Sverige forventes genåbnes

LÆS OGSÅ: Mænd afpresset for at ville have sex med mindreårige

LÆS OGSÅ: Grækenland kræver nu at flygtninge skal angive rejsemål

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress