Af Ritzau - 13/11-16 01:51

Trump: De sociale medier banede vejen til Det Hvide HusTrump: De sociale medier banede vejen til Det Hvide Hus

Aggressivt brug af sociale medier var en afgørende faktor i valgkampen, mener USA's kommende præsident.

USA's kommende præsident, Donald Trump, var under valgkampen særdeles aktiv og aggressiv på de sociale medier.

Og det var én af årsagerne til sejren på valgaftenen, mener han selv.

I et interview i CBS-programmet "60 Minutes" siger han, at Twitter, Facebook og Instagram blandt andet gav ham en platform til at "kæmpe tilbage".

- At jeg har så meget magt i form af antal følgere på Facebook, Twitter, Instagram og så videre, tror jeg hjalp mig til at vinde alle de steder, hvor de (Demokraterne, red.) brugte mange flere penge end mig, siger Donald Trump.

Republikaneren brugte blandt andet Twitter til at lange ud efter sine modstandere under hele valgkampen.

I CBS-interviewet siger Donald Trump, at han vil være mere tilbageholden på de sociale medier, når han flytter ind i Det Hvide Hus.

Donald Trump kalder de sociale medier en "fantastisk form for kommunikation" og fortæller, at han har 28 millioner følgere i alt.

- Jeg siger ikke, at jeg elsker det, men det hjælper med at sprede budskabet, siger han.

- Når du giver mig en dårlig historie, eller når du giver mig en ukorrekt historie, eller når du eller et medie gør sådan noget, så har jeg en måde at slå tilbage på, siger Donald Trump i interviewet.

Adspurgt om hvorvidt han vil være lige så aktiv på de sociale medier i Det Hvide Hus, lyder svaret:

- Jeg vil være meget tilbageholden. Hvis jeg kommer til at bruge det overhovedet, så vil jeg være meget tilbageholden.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress