Af Ritzau - 31/07-16 15:57

Den tyrkiske regering er vred over tysk mundkurvDen tyrkiske regering er vred over tysk mundkurv

Det er uacceptabelt, at den tyrkiske præsident ikke må tale til demonstranter i Tyskland, mener talsmand.

Den tyrkiske regering har søndag fordømt en tysk domstols beslutning om, at forbyde den tyrkiske præsident, Recep Tayyip Erdogan, at tale til en stor gruppe demonstranter via en videoforbindelse i den tyske by Köln.

Det skriver flere internationale nyhedsbureauer.

Tyskland er hjem for den største gruppe tyrkere bosat uden for Tyrkiet. Titusindvis af den tyrkiske præsidents støtter forventes at være samlet til en demonstration søndag. Det sker, efter at politiske spændinger har præget landet grundet et mislykket militærkup i Tyrkiet.

Flere mindre moddemonstrationer er planlagt samme dag. Det har vakt bekymring i Köln. Af frygt for, at demonstranterne kan blive opildnede af en live tale fra præsidenten, har fået domstolen til at forbyde det.

Men det er uacceptabelt, lyder det fra den tyrkiske præsidents talsmand, Ibrahim Kalin.

- Den praktiske og juridiske indsats for at forhindre en begivenhed, der går ind for demokrati, frihed og retsstatsprincipper, og som går imod kupforsøget den 15. juli, er en krænkelse af ytringsfriheden og retten til fri forsamling, siger han.

/ritzau/afp

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress