Af Ritzau - 28/05-16 13:15

Kruijswijk fortsætter i Giroen trods brækket ribbenKruijswijk fortsætter i Giroen trods brækket ribben

Steven Kruijswijk vil slås for podieplads, selv om han pådrog sig et brud på fredagens etape i Giro d'Italia.

Hollænderen Steven Kruijswijk (LottoNL-Jumbo) nægter at opgive i etapeløbet Giro d'Italia. Trods et voldsomt styrt på fredagens etape med et brækket ribben til følge har han valgt at stille til start på lørdagens hårde bjergetape.

Inden styrtet fredag lignede han en samlet vinder af løbet med sit komfortable forspring, men styrtet kostede dyrebare minutter og et fald til tredjepladsen.

Sejren har han afskrevet, men han vil slås for sin plads på podiet.

- Når jeg hoster eller nyser, er det smertefuldt. Men jeg vil kæmpe for at komme på podiet, siger Steven Kruijswijk inden lørdagens 134 kilometer til Sant'Anna di Vinadio.

Inden løbets næstsidste etape fører colombianeren Esteban Chaves (GreenEdge) med 44 sekunder ned til italieneren Vincenzo Nibali (Astana) på andenpladsen.

Kruijswijk er et minut og fem sekunder efter Chaves, mens spanieren Alejandro Valverde (Movistar) er yderligere 43 sekunder efter på fjerdepladsen.

Løbet slutter søndag.

/ritzau/AFP

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress