28/01-16 23:35

Trods tab slår Microsoft analytikeres forventningerTrods tab slår Microsoft analytikeres forventninger

Softwaregigants overskud faldt i løbet af 2015's sidste tre måneder. Men ikke så meget som markedet troede.

Et fald i pc-salget kan mærkes på omsætningen for den amerikanske it-gigant Microsoft, der torsdag aften dansk tid har fremlagt sit kvartalsregnskab.

Regnskabet dækker over de sidste tre måneder af 2015, og selv om både omsætningen og overskuddet er blevet mindre, står det ikke så galt til, som en række analytikere havde forventet.

Det skriver blandt andre nyhedsbureauerne Reuters og AFP.

I spidsen for Microsoft står Satya Nadella, og under hendes ledelse har softwarekæmpen særligt fokuseret på såkaldte cloud-tjenester, hvor billeder, dokumenter og andet vigtigt bliver gemt på en server i den digitale sky.

Ifølge Microsofts regnskab formåede virksomheden at skabe et overskud på fem milliarder dollar - svarende til godt 34 milliarder kroner, mens omsætningen endte på 23,8 milliarder dollar i løbet af de tre måneder.

Til trods for et mærkbart fald i det samlede resultat, overgår Microsoft analytikeres skeptiske forventninger. Derfor steg aktiekursen også torsdag i den såkaldte efterhandel på børsen.

/ritzau/

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress