Af Ritzau - 12/11-16 20:26

Mikkel Hansen og Paris bryder vanvittig Barcelona-stimeMikkel Hansen og Paris bryder vanvittig Barcelona-stime

Barcelona indkasserede lørdag sit første nederlag i 24 kampe, da holdet var på visit i Paris.

Mikkel Hansen og Paris Saint-Germain tog lørdag en stor skalp, da de hjemme slog Hansens tidligere klub Barcelona 32-26 i et topbrag i Champions Leagues gruppe A.

Det var det første nederlag til Barcelona i 24 kampe i træk, og det var klubbens blot andet nederlag i 47 kampe i streg.

PSG skulle derimod forsøge at rejse sig fra et nederlag til danskerklubben Kiel i den seneste runde. Det var PSG's første nederlag i Champions League i denne sæson, og holdet var tydeligvis ikke indstillet på at indkassere flere.

Franskmændene satte fra kampens start jagten ind på førerholdet i gruppen, og det gav pote.

Ved pausen førte PSG med 15-12, og Mikkel Hansen og Henrik Møllgaard så ud til at være i stand til at give Jesper Nøddesbo og Barcelona det første nederlag i meget lang tid.

Efter pausen satte pariserne ikke tempoet ned, og Barcelona havde ikke værktøjerne til at indhente føringen.

PSG satte til gengæld tempoet op mod slutningen, og med en slutspurt anført af Mikkel Hansen vandt holdet en sikker sejr på 32-26.

Mikkel Hansen scorede fem mål i kampen, mens holdkammeraten Henrik Møllgaard kom på tavlen to gange. Jesper Nøddesbo scorede en enkelt gang.

Sejren betyder, at PSG nu har ti point i gruppen ligesom Barcelona, og begge hold er dermed godt på vej videre fra gruppespillet, hvor de seks bedste af de otte hold i gruppen går videre.

Bjerringbro-Silkeborg (BSV) var tidligere lørdag tæt på at få point med hjem fra Ungarn, da danskerne tabte 29-30 til Veszprem i Champions League-gruppespillet i herrehåndbold.

Nederlaget betyder, at BSV ikke formår at lægge afstand til bunden, da holdet forbliver på sjettepladsen i gruppen med fire point.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress