Af Ritzau - 03/05-16 14:42

Helikopterulykke skyldtes teknisk fejl - ikke menneskeligHelikopterulykke skyldtes teknisk fejl - ikke menneskelig

- Alt var normalt frem til ulykken, og der blev ikke sendt nødsignal, siger norske havarieksperter.

Helikopterulykken ved Turøy skyldtes en teknisk og ikke en menneskelig fejl, oplyser Havarikommissionen ifølge NTB.

- Som det er blevet oplyst, så faldt rotoren af helikopteren forud for styrtet og havnede i havet, siger direktør Kåre Halvorsen fra Havarikommisjonen, som holdt pressekonference tirsdag.

- På grundlag af de kendsgerninger vi har, så ved vi, at det er en teknisk ulykke og ikke menneskelige fejlhandlinger om bord, som forårsagede styrtet.

- Alt var normalt frem til ulykken, og der blev ikke sendt nødsignal, oplyser Halvorsen.

- Vi ved, at ulykken skete meget hurtigt, tilføjer han.

I norske presse har der hele tiden været fokus på, at helikopterens hovedrotor øjensynligt løsnede sig og faldt af, hvorefter helikopteren styrtede.

Bergens Tidende skrev i weekenden, at en lignende ulykke 1. april 2009 uden for Peterhead i Skotland kostede 16 mennesker livet, to besætningsmedlemmer og 14 passagerer.

/ritzau/NTB

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress