13/03-16 04:44

Winnipeg uden Ehlers vinder over Colorado med BødkerWinnipeg uden Ehlers vinder over Colorado med Bødker

Nikolaj Ehlers er stadig sat ud af spillet, efter at han blev ramt af en puck i ansigtet for nylig.

Det blev ikke til et danskermøde i den bedste nordamerikanske ishockeyliga, NHL, lørdag.

Winnipeg Jets, der normalt har Nikolaj Ehlers med på holdet, var uden danskeren, da klubben på hjemmebane i Canada slog Colorado Avalanche med Mikkel Bødker på isen.

Den 20-årige dansker er fortsat ude af spillet, efter at han for godt en uge siden blev ramt i ansigtet med en puck affyret af Frans Nielsen.

Winnipeg Jets klarede alligevel skærene med en 3-2-sejr. For Colorado spillede Mikkel Bødker godt 17 minutter uden at gøre større væsen af sig ifølge nhl.com.

Den danske forward skiftede for snart to uger siden til Colorado efter otte sæsoner i Arizona Coyotes.

Tidligere lørdag aften var Frans Nielsen med for New York Islanders, der tabte 1-3 på udebane til Boston Bruins.

/ritzau/

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress