Af Ritzau - 06/10-16 19:47; Opdateret: 06/10-16 20:08

DF bifalder særaftale om Europol: Det opfylder vores løfteDF bifalder særaftale om Europol: Det opfylder vores løfte

Dansk Folkeparti vil stille sig tilfreds med en mindre særaftale om Europol frem for en fuld parallelaftale.

Det er ikke muligt for Danmark at få en parallelaftale med EU om fortsat fuld dansk deltagelse i det europæiske politisamarbejde. Derfor går regeringen efter at få en særaftale.

Og det skal regeringen være velkommen til, siger Dansk Folkeparti. En særaftale kan sagtens indfri det, partiet i valgkampen sidste år lovede vælgerne, mener EU-ordfører Kenneth Kristensen Berth (DF):

- Hvis regeringen gerne vil kalde det, vi får, for en særaftale i stedet for en parallelaftale, så er jeg sådan set tilfreds med det. Det, der hele tiden har været afgørende for os, er fuld registeradgang til Europol, siger han.

- Er vi i stand til at få det, så er vi glade og tilfredse i Dansk Folkeparti.

Der er ingen klar juridisk forskel på en "parallelaftale" og en "særaftale". Men der er stor forskel på indholdet, lader udenrigsminister Kristian Jensen (V) forstå over for Politiken.

Og op til folkeafstemningen om retsforbeholdet 3. december blev "parallelaftale" af alle partier brugt som term for, at Danmark kunne blive i Europol på lige vilkår, pointerer han.

Det er Kenneth Kristensen Berth ikke enig i:

- Men jeg tror heller ikke, at man dybest set vil komme til at mærke nogen forskel. Måske er der nogle politibetjente, der skal rejse sjældnere til Bruxelles.

Med særaftalen håber regeringen at beholde søgeadgangen til Europols register, European Information System, som dansk politi søger i omkring 70.000 gange om rådet.

Men uden en parallelaftale vil Danmark ryge ud af Europols styrende organer. Det er en mindre detalje i Kenneth Kristensen Berts optik:

- Det der med styrende organer er jo i virkeligheden er nogle politifolk, der sidder i Europol og lægger nogle strategier. Så det er ikke et politisk rum, vi træder ud af, siger han.

Spørgsmål: Så du erkender ikke, at det ikke er muligt at få den parallelaftale, som I i valgkampen lovede danskerne, at det ville blive muligt at få, hvis de stemte nej?

- Nej, det gør jeg sådan set ikke. Vi har hele tiden sagt, at det afgørende for dansk politi var fortsat registeradgang.

- Så kan det godt være, at nogle betjente kommer lidt mindre til Bruxelles, end de har været hidtil. Men det må vi tage med. Det er i hvert fald en pris, som vi fra DF er villige til at betale i forhold til at fastholde grænsekontrol.

/ritzau/

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress