Af Ritzau - 20/04-16 08:13; Opdateret: 20/04-16 08:38

Lave valutakurser giver Novozymes et hak i salgsvækstenLave valutakurser giver Novozymes et hak i salgsvæksten

Novozymes sætter forventninger ned til salgsvækst i danske kroner på grund af lave valutakurser.

Udfordringer med valutakurserne får den danske enzymgigant Novozymes til at sætte forventningerne en tak ned til årets vækst i salget i danske kroner.

Novozymes nedjusterer udsigten for vækst i salg og resultat af primær drift i danske kroner fra 3-5 procent til nu 1-3 procent som følge af lavere valutakurser, skriver Novozymes i regnskabet for første kvartal.

Men forventningerne om en organisk salgsvækst - vækst eksklusiv opkøb - på 3-5 procent i 2016 bliver der ikke rokket ved i denne omgang, lyder det i regnskabet. Topchef Peder Holk Nielsen er tilfreds.

- Vi forventer en højere organisk salgsvækst i 2. kvartal end i 1. kvartal. Vores rentabilitet er også på niveau med forventningerne, og vi er godt på vej mod at nå de mål, vi satte i januar, siger han i regnskabet.

Novozymes kommer ud de første tre måneder af 2016 med et overskud af primær drift på 950 millioner kroner og et nettoresultat på 745 millioner kroner mod henholdsvis 979 millioner kroner og 707 millioner kroner i den tilsvarende periode af 2015.

Enzymgiganten har haft problemer med at få salget til at vokse. Tidligere lød selskabets langsigtede forventninger, at salget vil vokse organisk med 8-10 procent om året, men det er nu blot "en ambition", lød det i årsregnskabet for 2015.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress