18/01-16 19:10

EU vil yde mere målrettet støtte til reformer i UkraineEU vil yde mere målrettet støtte til reformer i Ukraine

EU's bedste svar på Ruslands aggression er et succesfuldt og velstående Ukraine, siger Kristian Jensen.

EU-landene vil give deres støtte til Ukraine et grundigt eftersyn for at sikre, at reformprocessen i det konfliktramte land fortsætter og målrettes, så den kommer det ukrainske folk mere til gavn.

Det er budskabet fra EU's udenrigschef, Federica Mogherini, mandag efter et udenrigsministermøde i Bruxelles, hvor støtten til den ukrainske reformproces er sat på dagsordenen på dansk initiativ.

- Tiden er inde til at levere under meget vanskelige omstændigheder, siger Mogherini.

- Vi skal støtte de ukrainske myndigheder på en mere koordineret måde for at sikre, at reformprocessen fortsætter, at den bliver implementeret, og for at sikre, at fordelene ved reformerne også når det ukrainske folk, siger hun.

Udenrigsminister Kristian Jensen (V) siger, at Ukraine på nuværende tidspunkt er nået meget længere, end de fleste havde troet, men at der skal "holdes energi" i den fortsatte reformproces.

Det skal der både for Ukraines skyld, men også for EU's skyld, understreger den danske udenrigsminister.

- For hvis vi skal blive ved med at være en attraktiv partner for andre nabolande, så skal de også se, at det at arbejde sammen med EU giver en succes. Så vores bedste svar på Ruslands aggression er et succesfuldt og velstående Ukraine, siger Kristian Jensen.

/ritzau/

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress