Af Ritzau - 30/11-16 06:30

Søren Pape i mindretal på første arbejdsdag i FolketingetSøren Pape i mindretal på første arbejdsdag i Folketinget

Første gang han er i folketingssalen som minister, kommer Søren Pape i mindretal om en rocker- og bandepakke.

Den nye justitsminister, Søren Pape Poulsen (K), ventes at komme i mindretal på sin første arbejdsdag som minister i Folketinget.

Et flertal bestående af Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti og SF vil have nye forhandlinger om en rocker- og bandepakke.

Det ventes at ske under en hasteforespørgsel om den eskalerende bandekonflikt, der for en uge siden førte til nye skyderier ved en sushirestaurant i Lyngby.

Det skriver TV2.

S, DF og SF vil pålægge regeringen at indkalde til nye forhandlinger om en rocker- og bandepakke.

Den skal blandt andet indeholde en begrænsning af prøveløsladelser, udvisning af udenlandske bandemedlemmer og yderligere redskaber til bekæmpelse af rockerborge og kriminalitet.

- Det sidste halvandet år har vi hørt gentagne højtflyvende visioner og store paroler om rocker-bandeindsatsen. Men ingen handling. Nu skal der konkrete initiativer på bordet.

- Vi har fundet flertal udenom den nye minister, så vi er sikre på, der kommer skred i tingene, siger Socialdemokratiets retsordfører, Trine Bramsen, til TV2.

Det var en ung mand med forbindelse til rockergruppen Satudarah, der tirsdag aften i sidste uge blev såret af skud i Lyngby.

Ved angrebet blev også en tilfældig 30-årig kvinde, der kom gående med et barn i hånden, ramt.

Ifølge Rigspolitiet er der sket en markant stigning i antallet af skyderier i 2016. Denne og andre hændelser viser, at Satudarah er under et voldsomt angreb.

I det nye regeringsgrundlag fremgår det, at regeringen blandt andet vil oprette en straffelovskommission. Den nye kommission skal kigge på principperne for strafudmåling.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress