Af Ritzau - 09/06-16 15:22

Uber får millionbøde for ulovlig taxakørsel i FrankrigUber får millionbøde for ulovlig taxakørsel i Frankrig

Den populære kørsels-app fra selskabet Uber er kommet i fransk modvind efter dom.

Det er ikke kun i Danmark, at kørsels-appen Uber provokerer.

I Frankrig er selskabet bag Uber blevet hevet i retten for at udøve ulovlig taxiforretning og køre med ulovlige chauffører.

Torsdag har den franske domstol afgjort, at Uber Pop er skyldig og har idømt selskabet en bøde på 800.000 euro svarende til omkring 6 millioner kroner- hvoraf halvdelen er betinget.

Samtidig er Pierre-Dimitri Gore-Coty, Ubers chef i Europa, Mellemøsten og Afrika, og Thibaud Simphal, firmaets administrerende direktør, idømt mindre bøder.

Bøderne er på henholdsvis 30.000 og 20.000 euro (henholdsvis 225.000 og 150.000 kroner) - hvoraf halvdelen også er betinget .

Også i Sverige er der før faldet dom mod Uber.

Det skete i april, da en svensk uber-chauffør, i det der svarer til den svenske landsret, blev dømt for overtrædelse af taxilovgivningen.

Det er det såkaldte UberPop, der er blevet dømt i Frankrig. UberPop er en del af selskabet Uber.

/ritzau/AFP

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress