Af Ritzau - 29/07-16 15:02

Landsholdsspiller er skadet i flere månederLandsholdsspiller er skadet i flere måneder

Henrik Dalsgaard er hofteskadet og er tidligst tilbage på fodboldbanen i november, siger Zulte Waregem-træner.

Landsholdsspilleren Henrik Dalsgaard kommer ikke med, når Danmark til efteråret indleder VM-kvalifikationen.

Den 27-årige højreback er gået glip af opstarten i sin belgiske klub Zulte Waregem på grund af hoftesmerter. Cheftræner Francky Dury oplyser nu, at Dalsgaard er væk i flere måneder.

- Hvis alt går godt, er han tilbage i november, men det er usikkert. Det kan blive i januar, siger Dury til walfoot.be.

Den tidligere AaB-spiller fik i foråret sin debut på det danske landshold under Åge Hareide, der har overtaget efter Morten Olsen.

Hareide har brugt den løbestærke Dalsgaard som wingback i sit 3-5-2-system.

Danmark indleder VM-kvalifikationen 4. september, når Armenien gæster København.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress