Af Ritzau - 19/11-16 04:13

Deltagere i klimatopmøde er tilfredse med slutresultatDeltagere i klimatopmøde er tilfredse med slutresultat

FN's COP22-klimamøde i Marokko er slut. Se udvalgte kommentarer fra politikere og grønne organisationer.

Den 12 dage lange klimakonference COP22 i Marokko er natten til lørdag sluttet.

Der er opnået enighed om, at regelsættet, der skal sikre gennemførelsen af den såkaldte Paris-aftale fra 2015, skal være på plads senest i 2018.

På klimamødet i Paris gav omkring 200 lande håndslag på at begrænse stigningen i de globale temperaturer.

Her et udpluk af slutkommentarer fra deltagere ved mødet i Marrakesh.

* Barbara Hendricks, Tysklands miljøminister:

- Vi lagde vigtige fundamenter for en hurtig og ambitiøs gennemførelse af Paris-aftalen. Forvandlingen til en klimavenlig verden, som vi aftalte i Paris, er godt i gang og kan ikke længere standses. Handling på klimaområdet har længe været en drivkraft for job (skabelse, red.) og garanti for en bæredygtig udvikling.

* Manuel Pulgar-Vidal, klimachef hos Verdensnaturfonden, WWF.

- Forhandlingerne kickstartede en afgørende debat om reglerne for at gennemføre aftalen og fremskynde klimaindsatsen. (Mødet, red.) har fastlagt kursen for den næste runde af forhandlinger om at færdiggøre regelsættet og banet vej for strammere nationale forpligtelser.

* Alden Meyer fra Sammenslutningen af Bekymrede Videnskabsfolk.

- Den gode nyhed er, at land efter land her i Marrakesh har gjort det krystalklart, at de agter at gennemføre og styrke Paris-aftalen, uanset om den tiltrædende Trump-administration bliver eller vælger at forlade Paris-aftalen.

* Mohamed Adow, organisationen Lead.

- Det var passende, at på afrikansk jord var det de mest sårbare lande, som udviste mest lederskab med deres dristige løfter om at gå over til 100 procent vedvarende energi så hurtigt som muligt. Dette til trods for det faktum, at fattige og udsatte nationer med et historisk lille ansvar for at forårsage klimaændringer, ikke var forpligtet til at agere så hurtigt.

* Jennifer Morgan, topchef for Greenpeace International.

- Hvis regeringer mener det alvorligt med Paris-aftalen, så kan der ikke gives tilladelse til et eneste nyt projekt med fossile brændstoffer. For at undgå klimakatastrofer er vi nødt til at holde fossile brændstoffer i jorden, beskytte vores skove og oceaner samt gå over til økologisk landbrug og 100 procent vedvarende energi. Vi vil være den generation, som sætter punktum for fossile brændstoffer.

/ritzau/Reuters

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress