Af Ritzau - 12/11-16 22:46

Spanien knuste Makedonien i VM-kvalifikationenSpanien knuste Makedonien i VM-kvalifikationen

Spanien har ligesom Italien nu samlet ti point sammen i gruppe G i VM-kvalifikationen i fodbold.

Spaniens landshold besejrede lørdag Makedonien med 4-0 i gruppe G i VM-kvalifikationen i fodbold og indtager førstepladsen i gruppen med ti point.

Samme pointantal har Italien.

Det var ellers makedonerne, der var tættest på at tage føringen i starten af kampen, som blev spillet i den spanske by Granada.

Darko Velkoski fik en god hovedstødsmulighed efter fem minutters spil, men spaniernes sikre sidste skanse David de Gea var på plads i sit mål.

Halvlegen bød på flere muligheder i begge ender af banen, men først i det 34. minut kom målet, og det var igen Velkoskis pandebrask, der var på spil - denne gang dog i den forkerte ende af banen.

Velkoski ville cleare et spansk indlæg, men det resulterede i, at han headede bolden i eget net uden chance for den makedonske målmand.

Det blev første halvlegs eneste mål, men i det 63. minut blafrede netmaskerne igen.

Lidt heldigt endte et fladt indlæg via en makedonsk spiller hos Victor Vitolo, som let kunne heade bolden i mål.

Nacho Monreal scorede sit første mål for landsholdet i det 84. minut, da han satte en blød inderside på et indlæg og roligt lagde bolden over i det lange hjørne.

Bolden var knap sat i spil, inden dommeren igen måtte signalere for en scoring.

I det 86. minut satte Athletic Bilbao-angriberen Aritz Aduriz sidste fod på bolden, og han scorede til kampens endelige resultat 4-0.

I gruppens resterende kampe lørdag tog Italien en forventet storsejr på 4-0 over Liechenstein, og Israel vandt 3-0 over Albanien.

Italien har nu 10 point ligesom Spanien, og både Liechenstein og Makedonien har det første point til gode.

Israel har ni point, og Albanien har seks.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress