Af Ritzau - 10/09-16 17:45

Johnny Mølby: Vi lavede vanvittige individuelle fejlJohnny Mølby: Vi lavede vanvittige individuelle fejl

Johnny Mølby og Viborg måtte se sig slået af Horsens i lørdagens opgør, hvor fejl ødelagde Viborgs 2-0-føring.

Selv om Viborg FF hurtigt var foran 2-0 i lørdagens superligaopgør imod AC Horsens, kunne holdet ikke holde gæsterne fra fadet og endte med at tabe 2-4.

Serge Deble havde scoret de to første mål efter bare 25 minutter, men den gode start blev ødelagt af personlige fejl i anden halvleg, og det irriterer Viborg-træner Johnny Mølby.

- Vi lavede bare vanvittige individuelle fejl i anden halvleg. Vi begik et straffe, og inden var der tre af vores egne, som løb sammen. Det var vores egen skyld, at Horsens kom til at se godt ud i anden halvleg, siger Mølby.

Viborg har nu fem point op til Horsens og top-seks-pladsen, som giver en billet til slutspillet.

- Jeg tror godt, vi kan hente Horsens igen, da vi havde muligheden for at være med i kampen. Der er nogle kampe i sæsonen, hvor man bare skal være der. Derfor skuffer det mig helt vildt, at vi smider den 2-0-føring, siger Viborg-træneren.

Jonas Kamper er ligeledes skuffet over indsatsen, og han mener, at fejlen skal findes internt.

- Vi skal virkelig se os selv i øjnene. Hvis vi skal gøre det her færdigt, skal vi ville det i alle 90 minutter. Det virkede til, at det var mentalt, vi var mest ramt. Vi begyndte for tidligt at gå efter 3-0-føringen, som ville lukke kampen.

- Vi havde en god fornemmelse ved pausen, hvor vi aftalte, vi skulle spille som om, at det stod 0-0. Men der skete et eller andet med os, og vi savnede idéer, siger Kamper.

Viborgs næste kamp er 18. september, hvor holdet skal forsøge at overvinde formstærke Brøndby på udebane.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress