27/02-16 04:46

Roger Federer udskyder comeback med endnu en månedRoger Federer udskyder comeback med endnu en måned

Verdens nummer tre ønsker ikke at tage nogen chancer med sit knæ efter operation.

Den schweiziske tennisstjerne Roger Federer udskyder nu sit comeback til tennisbanen med endnu en måned, efter at han i starten af februar blev opereret i knæet.

Det oplyser den 17-dobbelte grand slam-turneringsvinder på sin Facebook-side.

- Jeg har nu haft flere gode træningspas på banen og i træningslokalet. Men det er et langt år, så jeg vil ikke presse mig selv tilbage, før jeg er helt klar, skriver den 34-årige Federer.

Han ligger aktuelt nummer tre på verdensranglisten efter Novak Djokovic og Andy Murray.

Skaden i menisken pådrog han sig dagen efter semifinalenederlaget til Djokovic i Australian Open i januar.

Det er efterhånden snart fire år siden, at Roger Federer senest vandt en grand slam-turnering. Det skete ved Wimbledon i 2012.

Federers tilbagevenden til tennis bliver til grusturneringen Monte Carlo Masters i april. Det er cirka en måned senere, end han i første omgang meldte ud efter operationen i knæet.

Federer har i sin 18 år lange karriere vundet 88 turneringer. Kun sjældent har han været ude i længere tid med skader eller sygdom.

/ritzau/

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress