Af Ritzau - 23/10-16 17:29

Tysk verdensetter indleder med sejr i WTA FinalsTysk verdensetter indleder med sejr i WTA Finals

Angelique Kerber slog Dominika Cibulkova, mens Simona Halep i åbningskampen besejrede Madison Keys.

Førstedagen ved kvindernes sæsonfinale i tennis blev søndag afviklet med to favoritsejre til følge.

Den tyske verdensetter, Angelique Kerber, fulgte op på sin exceptionelle sæson ved at besejre slovakken Dominika Cibulkova med cifrene 7-6, 2-6, 6-3.

Kerber har vundet både Australian Open og US Open, og efter triumfen i sidstnævnte turnering vippede hun amerikaneren Serena Williams af pinden som verdensetter.

Serena Williams har meldt afbud til WTA Finals i Singapore, og derfor må Kerber leve med favoritstemplet i turneringen.

Det gik altså godt i første omgang, da hun kom på tavlen med en sejr i første gruppekamp.

I samme gruppe - den røde - sejrede rumæneren Simona Halep over Madison Keys fra USA med 6-2, 6-4.

Mandag træder de øvrige fire spillere ind i turneringen i den hvide gruppe.

De to bedste fra hver gruppe avancerer til semifinalerne.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress