27/01-16 14:47

EU vil kunne give kæmpebøde til snydende bilproducenterEU vil kunne give kæmpebøde til snydende bilproducenter

Et nyt forslag vil give EU ret til at tilbagetrække biler og pålægge bilproducenter seriøse bøder ved snyd.

Europakommissionen har onsdag fremlagt et forslag, der vil give EU beføjelser til at kunne pålægge bilproducenter bøder på op til 30.000 euro per køretøj, hvis det bliver opdaget, at producenterne snyder med udledningen af de såkaldte NOx-gasser under test.

- Med vores forslag i dag vil vi hæve kvaliteten af testene og forbedre tilsynet med de biler, der allerede er i omløb, oplyser EU's kommissær for indre marked, industri og iværksætteri, Elzbieta Bienkowska, i en erklæring ifølge AFP.

Samtidig foreslår EU, at testene i de enkelte medlemslande ikke længere bliver betalt af bilselskaberne, men i stedet igennem en statslig fond, så man ikke risikerer en interessekonflikt i forbindelse med tildeling af godkendelser.

Forslaget kommer i kølvandet på Volkswagen-skandalen, hvor 11 millioner VW-biler anslås at være udstyret med en software, der skal skjule bilernes udledning af NOx-gasser.

/ritzau/

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress