Af Ritzau - 16/07-16 01:10

Fotograf: Militær skyder mod folk i IstanbulFotograf: Militær skyder mod folk i Istanbul

17 politifolk meldes dræbt i Ankara, og i Istanbul skyder soldater mod folk, lyder det fra kaotisk Tyrkiet.

Tyrkisk militær åbner ild mod menneskemængder i Istanbul, siger en fotograf fra nyhedsbureauet AFP, der melder om flere dræbte eller sårede ved skyderiet.

Fotografen siger, at soldaterne åbnede ild ved en af de broer i Istanbul, der går over Bosporusstrædet. Flere sårede blev derpå båret ind i ambulancer, der var på stedet, oplyser fotografen.

Tusindvis af mennesker er gået ud i gaderne i Istanbul og hovedstaden Ankara på opfordring fra præsident Recep Tayyip Erdogan og hans premierminister, Binali Yildirim.

- Nationen må samles på pladserne som svar på kupforsøget. Jeg har altid ment, at der ikke er nogen højere magt end folkets vilje, sagde Erdogan kort forinden til tv-stationen CNN Türk.

På direkte tv-billeder hørtes kort forinden lyden af skud, og billederne viser folk dukke sig. Men det er ikke umiddelbart klart, om skuddene var rettet mod nogle af de mange mennesker, der er forsamlet.

I Ankara er 17 politifolk angiveligt dræbt ved specialstyrkernes hovedkvarter, rapporterer det statslige nyhedsbureau Anadolu. Det er ikke umiddelbart muligt at få oplysningen bekræftet fra andre sider.

/ritzau/AFP

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress