20/01-16 16:44

Hjulsager gør sig selv til skurk i dansk U21-nullertHjulsager gør sig selv til skurk i dansk U21-nullert

Danmarks U21-landshold måtte nøjes med 0-0 mod Ukraine, da Andrew Hjulsager misbrugte et straffespark.

Det danske U21-landshold i fodbold var spildominerende og havde flest chancer, men måtte alligevel nøjes med 0-0 i en testkamp mod Ukraine.

Det skyldes blandt andet, at Brøndby-spilleren Andrew Hjulsager misbrugte et straffespark.

U21-landstræner Niels Frederiksen har taget sine talenter med til Tyrkiet på træningslejr, og første opgave var en testkamp mod Ukraine.

Danmark tilspillede sig udmærkede muligheder i første halvleg, og holdet fik spillets største chance kort før pausen, da Kristian Pedersen blev nedlagt i feltet.

Fra straffesparkspletten misbrugte Andrew Hjulsager dog, og efter endnu 45 målløse minutter efter pausen, endte det i en nulløsning.

Træner Niels Frederiksen foretog en del udskiftninger i pausen, men det gav ikke større skarphed foran mål.

U21-holdets næste opgave bliver en testkamp mod Wolfsburgs U23-hold.

/ritzau/

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress