Af Ritzau - 26/09-16 03:01; Opdateret: 26/09-16 07:46

Historisk badehotel er brændt: Ilden har taget altHistorisk badehotel er brændt: Ilden har taget alt

Svinkløv Badehotel er brændt ned til grunden, oplyser politiet. Branden brød ud i kælderen klokken 00.48.

storybild

En voldsom brand har natten til mandag hærget Svinkløv Badehotel ved Jammerbugten. Hotellet er opført i 1925. (Billede: Scanpix/Henning Bagger)

En voldsom brand har natten til mandag hærget Svinkløv Badehotel ved Fjerritslev i Nordjylland. Hotellet er brændt ned til grunden.

Det fortæller vagthavende ved Nordjyllands Politi Poul Badsberg tidligt mandag morgen.

LÆS OGSÅ: Borgmester om nedbrændt badehotel: Vi har mistet en perle

- Et anneks står stadig, men hele hotellet er brændt ned, siger han.

Vagtchefen fortæller videre, at branden på et tidspunkt var så voldsom, at den spredte sig til de omkringliggende klitter. Brandvæsenet fik dog hurtigt slukket flammerne i klitterne.

Tidligt mandag morgen er man i gang med efterslukningsarbejdet, som ifølge Poul Badsberg vil tage "adskillige timer". Senere mandag skal teknikere forsøge at finde brandårsagen.

LÆS OGSÅ: TV2 bekræfter god nyhed for fans af 'Badehotellet'

Nordjyllands Politi modtog anmeldelsen om branden klokken 00.48, og cirka klokken 2.30 udviklede branden sig så voldsomt, at den brød igennem taget på hotellet.

De omkring 70 gæster, der befandt sig på hotellet, da branden brød ud, blev alle evakueret med det samme. En gravid kvinde er blevet kørt på hospitalet til observation, men ingen er kommet til skade.

LÆS OGSÅ: Badehotellets familie-hemmelighed: Det vidste du ikke om vagabonden

Et stort opbud af brandfolk har arbejdet på stedet hele natten.

Brandvæsenet i Fjerritslev har således fået assistance fra brandvæsenet i Brovst og Løgstør samt fra beredskabet i Thisted.

Svinkløv Badehotel er opført i 1925 af danskamerikaneren Carl Brix Kronborg, der vendte hjem til Danmark efter krigen.

- Det er jo en kulturperle. Det er simpelthen så tragisk, siger vagtchefen ved Nordjyllands Politi.

LÆS OGSÅ: 1400 evakueret fra skovbrand i spansk turistområde

Ifølge politiet er branden formentlig opstået i køkkenet i kælderen. Brandårsagen er endnu ukendt.

De 30-50 gæster, som har valgt ikke at tage hjem, bliver genhuset på Rønnes Hotel i Fjerritslev.

Svinkløv Badehotel, der også er Danmarks største træbygning, har siden 2015 været drevet af parret Louise og Kenneth Toft-Hansen.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress