Af Ritzau - 21/04-16 07:41

Trods fyldte fly får Norwegian underskud på 992 millionerTrods fyldte fly får Norwegian underskud på 992 millioner

Ugunstige valutakurser er med til at trække ned i regnskabet hos Norwegian.

storybild

(Billede: norwegian)

Trods fremgang i antallet af passagerer og færre tomme sæder kom lavprisselskabet Norwegian ud af årets første tre måneder med et underskud før skat på 992 millioner norske kroner mod et underskud på 777 millioner norske kroner i samme periode sidste år.

Med til at trække ned i regnskabet er omkostninger på 528 millioner norske kroner, som knytter sig til ugunstig valutakurs og udgifter til brændstofsikring, skriver selskabet.

Topchef Bjørn Kjos hæfter sig dog ved fremgang på flere områder:

- I dette kvartal har vi en underliggende resultatforbedring på 400 millioner norske kroner sammenlignet med sidste år. Ligesom tidligere fylder vi flyene rigtig godt.

- Vores langdistanceoperation bliver stadig vigtigere samtidig med, at vi har en stabil og god udvikling i de øvrige markeder og særligt i Norden, siger Bjørn Kjos i regnskabet.

Omsætningen i Norwegian skød i vejret med 23 procent fra omkring fire milliarder norske kroner i 2015 til knap fem milliarder norske kroner i første kvartal, der med lav rejseaktivitet er det sværeste for luftfartsselskaber.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress