Af Ritzau - 07/04-16 22:16

Oprørere tager vigtig grænseby fra Islamisk StatOprørere tager vigtig grænseby fra Islamisk Stat

Islamisk Stat er presset ud af flere landsbyer ved grænsen mod Tyrkiet. Det er seneste tilbageskridt for IS.

Syriske oprørere har erobret størstedelen af en strategisk vigtig by ved den tyrkiske grænse. Byen, al-Rai, udgør en vigtig forsyningslinje for Islamisk Stat, som hidtil har kontrolleret den, oplyser Det Syriske Observatorium for Menneskerettigheder.

Den lille by i den nordlige del af Aleppo-provinsen har i de seneste dage været skueplads for voldsomme kampe, oplyser observatoriet, der via et netværk af aktivister følger situationen i Syrien.

- Dette er den vigtigste og en af de sidste overgange til Tyrkiet, siger Rami Abdel Rahman, leder af Det Syriske Observatorium for Menneskerettigheder, til nyhedsbureauet AFP.

Det er forskellige grupper, der kæmper under navnet Den Frie Syriske Hær, som har indtaget det meste af al-Rai. De har ifølge Det Syriske Observatorium for Menneskerettigheder fået våben og forsyninger fra Tyrkiet og andre udenlandske støtter.

Det betyder, at oprørsgrupperne i denne uge har kunnet presse Islamisk Stat ud af en række landsbyer ved grænsen til Tyrkiet.

Oprørskilder siger til Reuters, at de har mobiliseret flere tusind krigere til offensiven mod Islamisk Stat, som tidligere er blevet presset ud af samme område af militante kurdiske grupper.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress