Af Ritzau - 06/11-16 16:29

Topholdet Hobro snubler hjemme mod Nykøbing FalsterTopholdet Hobro snubler hjemme mod Nykøbing Falster

Nykøbing FC vandt overraskende en smal sejr ude over Hobro, som dermed gjorde toppen i 1. division mere åben.

Hobro IK skulle vinde hjemme for at være sikker på at holde forspringet på fire point i toppen af 1. division.

Men superliganedrykkeren savnede kvalitet og måtte søndag indkassere et overraskende nederlag hjemme til Nykøbing FC.

Gæsterne fik en smal 1-0-sejr i Hobro takket være Joachim Wagners scoring efter en times spil, og sejren bragte Nykøbing FC over nedrykningsstregen.

For ligaens tophold var nederlaget en streg i regningen, da Vendsyssel FF samtidig vandt 3-1 ude over Næstved.

Her stod Thomas Dalgaard, Jens-Kristian Sørensen og Thiago De Leonco bag gæsternes mål.

Sejren betyder, at Vendsyssel halede ind på Hobro i toppen. Hobro fører ligaen med 28 point, men Vendsyssel følger lige efter med 27 point.

FC Roskilde og HB Køge spillede 1-1, og da Fremad Amager ude besejrede bundproppen AB med 2-1, så spillede Fremad Amager sig op på tredjepladsen med 24 point.

Vejle og FC Fredericia spillede 0-0.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress