Af Ritzau - 25/11-16 12:48

Krohn-Dehli er tilbage på træningsbanen efter lang pauseKrohn-Dehli er tilbage på træningsbanen efter lang pause

Efter syv måneders pause er Michael Krohn-Dehli tilbage på træningsbanen hos Sevilla.

Fodboldspilleren Michael Krohn-Dehli begynder at kunne øjne sit comeback efter sin lange skadespause.

Fredag trænede han med hos sin spanske klub, Sevilla, skriver klubben på Twitter.

- Krohn-Dehli træner igen med holdet. Vi er glade for, at du er tilbage, lyder det fra klubben.

Offensivspilleren blev alvorligt knæskadet i slutningen af april, da hans klub spillede 2-2 ude mod Shakhtar Donetsk i den første af to semifinalekampe i Europa League.

Efterfølgende gennemgik han en operation, og Sevilla vurderede, at danskeren måtte holde pause i mindst syv måneder. En tidsramme, der viste sig at være ramt ganske perfekt.

Krohn-Dehli, der tidligere har optrådt for Ajax, Brøndby og Celta Vigo, er noteret for 56 A-landskampe, den seneste i november sidste år.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress