Af Ritzau - 05/08-16 19:19

FC Nordsjælland lejer målmand i hollandsk storklubFC Nordsjælland lejer målmand i hollandsk storklub

Indy Groothuizen skifter fra Ajax til FC Nordsjælland på en lejeaftale for resten af sæsonen.

Superligaklubben FC Nordsjælland har grundet en skade været tvunget til at hente et supplement på målmandsposten, og den opgave har klubben løst fredag aften.

Farum-klubben lejer målmanden Indy Groothuizen fra den hollandske storklub Ajax. Aftalen gælder for resten af sæsonen, meddeler FC Nordsjælland på sin hjemmeside.

Efter at klubben for nylig solgte målmanden David Jensen til hollandske Utrecht, og reserven Peter Vindahl blev langtidsskadet, har Alex Runarsson været eneste målmand i førsteholdstruppen.

- Vi har været på udkig efter en målmand i længere tid, og den nuværende situation har selvfølgelig forstærket det. Derfor har vi valgt at låne Indy hos Ajax, siger FC Nordsjællands sportschef, Carsten V. Jensen.

- Han er en ung målmand, som har et stort potentiale med flere hollandske ungdomslandskampe på cv'et. Han har en god statur og er uddannet i en god skole og vil med det samme kunne gå ind og konkurrere og presse Alex, siger sportschefen.

Den 20-årige hollænder deltager lørdag formiddag for første gang i sin nye klubs træning.

Søndag får FC Nordsjælland besøg af AaB i Alka Superligaens fjerde spillerunde.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress