Af Ritzau - 27/09-16 17:51; Opdateret: 27/09-16 18:12

Socialdemokratiet: Aflysning af havmøller klinger hultSocialdemokratiet: Aflysning af havmøller klinger hult

Den afgørende grund til, at regeringen vil aflyse opførelsen af havvindmøller, er, at de "skæmmer udsigten".

Det klinger hult, når regeringen mener, at de kystnære havvindmøller "skæmmer naturen" og derfor ikke bør opføres. Det mener Socialdemokratiet.

Regeringen har gjort det klart, at den ønsker at aflyse de kystnære havvindmølleparker, som selskabet Vattenfall har fundet udbuddet af, fordi det skæmmer naturen.

Men den grund godtager de røde partier ikke under et samråd.

- Det er paradoksalt efter i årevis at have hørt på, at der bare skulle åbnes op, og at strandbeskyttelseslinjen skulle ophæves bag ved offentlig vej og der, hvor der ikke var natur.

- Det er et meget, meget vidtgående forslag, som ville have ændret vores kystlandskab for bestandigt. Nu skal vi gudhjælpemig sidde og høre på, at Venstre har stærke følelser for vores kyster. Jeg synes, det klinger hult, siger tidligere miljøminister Kirsten Brosbøl (S) under et samråd.

Regeringen er uenig med et flertal i Folketinget, der ønsker at opføre de kystnære møller med en samlet kapacitet på 350 megawatt.

De Konservative står nemlig sammen med rød blok.

Det er dog ikke kun et spørgsmål om at bevare udsigten ved de danske kyster ifølge ministeren. Den lave elpris gør nemlig støttebehovet til havvindmøllerne større, pointerer klimaminister Lars Christian Lilleholt (V).

Men det har alligevel haft afgørende betydning, lyder det fra Lars Christian Lilleholt.

- Spørgsmålet om, at de skæmmer kysterne, har haft helt afgørende betydning for vores beslutning. Der er mulighed for at placere møllerne andre steder, og det har vi også åbnet op for, siger han under samrådet.

Venstre gik selv med til at opføre møllerne mindst fire kilometer fra land i energiforliget i 2012, som omfatter alle Folketingets partier undtagen Liberal Alliance og Alternativet.

Derfor mener oppositionen ikke, at argumentet om en uspoleret kyststrækning holder.

Særlig ikke, når regeringen dengang accepterede, at møllerne skulle stå mindst fire kilometer fra land, hvor Vattenfalls bud gik på at placere dem dobbelt så langt væk.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress